Smart grids - lad os komme i gang!

Danmark står over for en række fundamentale udfordringer. Vi skal have sat turbo på udviklingen af et klimavenligt samfund. Og vi skal finde formlen på en pålidelig og hensigtsmæssig energiforsyning, der gradvis erstatter de fossile brændstoffer. Det er en stor opgave, og vi lykkes kun, hvis Danmark hurtigst muligt kommer i gang med at forberede og implementere intelligent elforsyning, såkaldte ”smart grids”.


Vedvarende energikilder kommer til at spille en langt større rolle i fremtidens energisystem. Det udfordrer måden, som kraftværker og elnet traditionelt har fungeret på. For det første skal elnettet kunne håndtere en langt større mængde el fra vidt forskellige teknologier og steder, fx havmølleparker, vindmølleparker og solcelleparker. For det andet udfordres den stabilitet, vi kender i dag. Energien fra vedvarende energikilder og ikke mindst vindkraft kommer i en ujævn strøm og det nuværende elsystem er ikke indrettet til at kunne håndtere de konstante forandringer.

Løsningen er intelligent elforsyning. Der er ikke tale om én enkelt magisk teknologi eller løsning. Derimod er det betegnelsen for forskellige teknologier og løsninger, som i samspil kan åbne op for en høj andel af vedvarende energi i vores elsystem.Intelligent elforsyning øger kapaciteten i nettet, eliminerer ustabilitet som problem i forbindelse med vedvarende energi og sikrer pålidelig energiforsyning.



      • Twitter
      • Facebook
      • LinkedIn
      • Weibo
      • Udskriv
      • E-mail
    dkabb505 99299847ec9b786ec12577fb0046f627