2010-05-21 - FacadeXperten har til huse i et smukt og lyst hus i udkanten af Odense og ønskede et moderne hus med intelligent bygningsinstallation. Det smukke hus står som en lyslevende reklame for firmaets egne produkter. Aluminium og glas, vind- og lysskærme, som alt sammen styres med en komplet KNX-installation fra ABB.
1.000 bilvaskehaller
Henrik Østerhaab er direktør og ejer af virksomheden FacadeXperten, der har specialiseret sig i facader af aluminium og glas. Og så har de noget så sjældent som bilvaskehaller i varekataloget. Ikke mindre end 1.000 stk. har de ombygget og renoveret i Danmark, så de nu står med FacadeXpertens smukke og moderne materialer. Men der er mange andre ting i produksortimentet – solafskærmning, vinterhaver, glastage og automatiske skydedøre - for blot at nævne nogle af mulighederne.
Afsluttende opgave i KNX
- Jeg har arbejdet en årrække som rejsemontør og svend, efter jeg blev uddannet i 1997, hvorefter jeg valgte at læse videre til installatør. Den afsluttende installatøreksamen blev skrevet om KNX i forbindelse med et fiktivt projekt – et kontorbyggeri i København, siger Morten Haug.
Blev KNX-certificeret
Morten Haug kom i kontakt med ABB omkring KNX, da hans vejleder under installatøruddannelsen var ansat i ABB og ekspert inden for feltet. På grund af de muligheder, KNX giver, og den stigende efterspørgsel efter KNX, valgte Morten Haug at blive certificeret bruger af KNX. I dag har han både udført KNX i erhvervsbyggeri og større privatboliger.
Komplet KNX-styring
Vi har lysstyring, som regulerer efter lysindfaldet i vores hus med meget glas i facaderne. Vi har gulvvarme, som også reguleres med KNX. Vores solafskærning styres automatisk, og der reguleres ved høje vindstyrker, så afskærmningen ikke bliver ødelagt af vinden. Ventilation og vinduer styres automatisk. Om sommeren åbnes vinduerne på 1. sal automatisk om natten, så der sikres en luftafkøling af byggeriet. Byggeriets alarm slår først til, når alle vinduer og døre er lukket. Og så har vi smart fingertouch som låsesystem. Det hele bundet sammen af KNX-produkterne.
Vægpanelet
I FacadeXperten smukke indgang sidder et flot vægpanel, hvor den aktuelle status på KNX-installationerne kan ses. Panelet kan samtidig bruges til at justere de enkelte data i KNX-installationen.
| Funktioner, som styres med KNX hos FacadeXperten: |
| * Lys |
| * Dagslysstyring |
| * Solafskærmning |
| * Gulvvarme |
| * Alarm |
| * Dørlåse med fingergenkendelse |