2009-11-26 - I juni konstaterede Energinet.dk og ABB en montagefejl på samlemufferne til det nedgravede landkabel til Horns Rev II vindmøllepark. Trods rekordmængder af regn er det lykkedes holdet at blive færdige med reparationen af samtlige 105 muffer tre dage før forventet.
I juni konstaterede Energinet.dk og ABB en montagefejl på samlemufferne
til det netop nedgravede landkabel til Horns Rev II vindmøllepark. Fejlen betød, at der var risiko for vandindtrængning i de 105 muffer langs det 56 km lange landkabel.
Da det blev konstateret, at der ikke var nogen problemer forbundet med at tage kablet i brug midlertidigt, genoptog man driften igen efter et par dage.
Reparationen blev i samråd mellem Energinet.dk og Dong Energy fastsat til at starte den 14. november. Trods rekordmængder af regn er det lykkedes holdet at blive færdige med reparationen af samtlige 105 muffer tre dage før forventet, og der sættes igen spænding på kablet i dag, torsdag den 26. november.