Spændende lyssætning i kirken

Grøndalskirken ligger med klassiske, hvidkalkede vægge med tilhørende kirketårn og rødt tegltag på spidsen mellem Hillerødgade og Hulgårdsvej på kanten til Nørrebro i København. Selvom kirken mest ligner en gammel landsbykirke, er den fra 1928 og fungerer som et samlingspunkt i storbyen. Fra kirkens start har der været en aktiv menighed, som bruger kirken flittigt.

Renoveringsopgave
Det er 6 år siden at Erik Brandt Dam, som er uddannet arkitekt og har drevet sit eget arkitektfirma i 13 år, startede på det indledende arbejde med at renovere Grøndalskirken. Projektet startede med spørgsmålet: Hvad ville menigheden og præsterne med rummet, som bliver meget brugt?

Mange steder i Danmark lukker man kirker, men Grøndalskirken åbner sig endnu mere og har succes med, at der kommer rigtig mange mennesker i kirken. Man bruger den om aftenen og inkluderende i forhold til folk, svarer Erik Brandt Dam selv på spørgsmålet.

Lyssætning til begravelse og barnedåb
- Det var indlysende at gøre noget ved belysningen, og der bliver designet nye lyskroner, som både indeholder halogenpærer, der kan lyse op og ned i rummet, og stearinlys, som man havde det for et par hundrede år siden.

- Vi kan forandre hele rummets udtryk ved ændring i lyssætningen, fortæller Erik Brandt Dam. En form for lys til højmesse - en anden til begravelse og atter andre til bryllupper og natkirke. Eller hvad med særlige lyserøde Valentines arrangementer i kirken?, smiler Erik Brandt Dam.

Med ønsket til den skiftende belysningsmulighed kom kravet om intelligent styring af lyset helt naturligt. Hvad skulle man vælge? Hvert scenarie skulle kunne kodes ind i de intelligente installationer, så man blot ved et tryk på en knap kunne ændre hele lyssætningen af kirkerummet.

Store krav til belysningen
Theis Kristensen fra det rådgivende ingeniørfirma EKJ fik et oplæg fra arkitekten.

- Arkitektens tanker var meget detaljerede, og det hele skulle være æstetisk rent og i orden. Installationerne i kirken virkede kun halvt, og det skulle der gøres noget ved. Der skulle skiftes fra 3 til 6 lysekroner, som alle skulle kunne sænkes helt ned, så der kan skiftes pærer og levende lys. Arkitekten havde den vision, at der skulle være mulighed for at programmere 10 forskellige scenarier til belysning, og heraf skulle de 6 scenarier være faste. Tanken er, at kirkens personale blot ved et tryk på en knap kan lyssætte til den aktuelle kirkelige handling.

Brugervenlige løsninger med KNX
- Vi valgte at bruge KNX, så det hele styres fra samme sted. Der blev installeret en DALI-styring til lyset, og alt skulle betjenes fra et KNX touch-panel. Det er blevet en rigtig god løsning, meget brugervenligt og flot at se på, siger Theis Kristensen fra EKJ, og han er ikke i tvivl om, at KNX er fremtiden.

Penge at hente
- Det kan en masse, hvis man lærer at bruge det optimalt, siger Henrik Andersen fra W. Johansen El, som stod for installationerne i kirken. Han understreger, at det ikke blot er nye tekniske løsninger, KNX byder på - der er også penge at hente på den lange bane. Der er mange skoler og offentlige bygninger, der har valgt KNX, fordi de intelligente styringer byder på store muligheder for at spare energi og samtidig tilbyder den optimale komfort.