32 km søslange i land ved Henne Strand

2016-06-15 - Den 13. juni dukkede en søslange op af vandet ved Henne Strand. Ikke en hvilken som helst søslange men en slange i form af et 225 kilovolt søkabel.

Kablet, som er leveret fra ABB’s kabelfabrik i Karlskrona, skal forbinde Horns Rev 3 havvindmøllepark med elnettet på fastlandet.

Det har taget godt 6 dage at installere kablet imellem transformerstationen godt 32 km ude i Vesterhavet og derfra trække det i land ved Henne Strand lidt nord for Blåvandshuk. I klitterne under sandet samles søkablet med et landkabel i en såkaldt kabelovergansstation. Kablet er et trefaset PEX- isoleret søkabel med integreret fiberoptik, som muliggør datakommunikation og temperaturmåling.

ABB var ansvarlig for installationen i samarbejde med kunden Energinet.dk.

Fotos: John Randeris.

      • Twitter
      • Facebook
      • LinkedIn
      • Weibo
      • Udskriv
      • E-mail

    Kontakt os

    For yderligere information kontakt:
    seitp202 d27f13980359d17ec1257fd30026506a