2012-01-03 - Et ABB robotsystem - det eneste i verden - tager imod, opbevarer og henter gæsternes bagage i lobbyen på det store Manhattan-hotel Yotel i New York City.
ABB industrirobotten, som er af typen IRB 6640, fungerer som et automatisk bagagesystem i lobbyen til det nyåbnede hotel i New York. Yotel har 669 værelser, og ligger i området Times Square West på Manhattan, tæt på hjertet af New Yorks teater- og underholdningsdistrikt.
Robotten, som naturligvis hedder "Yobot", er flot belyst, og er således en central del af lobbyen. Den tiltrækker stor opmærksomhed fra hotellets gæster og de mange forbipasserende på den travle 10th Avenue. Sikkert placeret bag glasvægge, henter robotten gæsternes bagage, og opbevarer den i en af de 117 bagagebokse. Når gæsterne er klar til at forlade hotellet, viser de stregkoden på deres kvittering til Yobot, som straks henter deres bagage.

“Yobot tilbyder sikker og fuldautomatisk bagageopbevaring 24 timer i døgnet. Det lever fuldt ud op til den enestående og underholdende oplevelse, som et ophold på Yotel er", siger Jo Berrington, Yotel
Yobot er en ABB IRB 6640 industrirobot, med en løfteevne og smidighed, som gør det muligt at betjene alle 117 bagagebokse, og på forsvarlig vis løfte selv de tungeste kufferter.
Robotten er monteret på en fem meter lang køreskinne, hvor den flytter sig mellem modtagepunktet og bagageboksene, som fylder fra gulv til luft i det aflukkede område. Rummene er lavet i tre størrelser til små, mellemstore og store kufferter.
Systemet er omhyggeligt designet til at sikre den nødvendige tryghed og sikkerhed, samtidig med, at det er brugervenligt for de gæster, som aldrig har oplevet et lignende system. Det tager kun Yobot 30 sekunder eller mindre at modtage eller aflevere bagagen.
“Yobot er blevet en berømthed på sin egen måde,” siger Jo Berrington fra Yotel. “Den tilføjer et skægt element til det indtryk, som gæsterne får, når de træder ind i vores hotel. Og så frigør den vores personale, så de kan koncentrere sig om at give gæsterne en varm og venlig velkomst."