ABB vinder ordre på $30 mio. på opgradering af nordisk HVDC link

2017-07-11 - ABB Ability MACH styre- og kontrolsystem skal booste energiudvekslingen i en opgradering af dansk-svensk Konti-Skan elforbindelse.

ABB har vundet en ordre på omkring 30 millioner dollar fra Svenska Kraftnät i Sverige og Energinet i Danmark. ABB skal opgradere styrings- og beskyttelsessystemet til Konti-Skan højspændingstransmissionsforbindelsen (HVDC) med den nyeste ABB Ability MACH baserede teknologi. Ordren blev booket i andet kvartal af 2017.

Konti-Skan transmissionslinket blev idriftsat for 52 år siden som den første el-forbindelse mellem Sverige og Danmark, der muliggør el-udveksling. Dette gav fordele ved et fælles elnet med yderligere funktioner fra HVDC-systemet, som har muliggjort udveksling af vandkraft og vindenergi i årtier. Installationen af ​​ABB’s nyeste MACH-styrings- og beskyttelsessystem vil forlænge HVDC-forbindelsens levetid og yderligere forbedre strømtilgængelighed, netværkssikkerhed og effektivitet gennem avanceret digitalisering.

ABB’s Ability MACH baserede system fungerer som hjernen i HVDC-forbindelsen. Det overvåger, styrer og beskytter den sofistikerede teknologi i stationerne for at sikre pålidelighed og effektivitet. Det indeholder avancerede fejlregistrerings- og fjernbetjeningsfunktioner.

"Vi er glade for at implementere vores nyeste ABB-Ability MACH styringsteknologi, der skal opgradere den historiske HVDC-transmissionsforbindelse, som muliggør mere energihandel og udveksling af grøn strøm. Det giver ren og pålidelig strømforsyning til forbrugerne", siger Claudio Facchin, formand for ABB’s Power Grids division. "Dette projekt understøtter vores strategiske fokus på service og digital teknologi og styrker vores markeds- og teknologiske førerposition indenfor HVDC og som en partner til fremme et stærkere, smartere og grønnere net."


ABB er teknologisk førende inden for elektrificeringsprodukter, robotter, motorer, frekvensomformere, industriel automation og elnet. Vi betjener kunder inden for forsyning, industri samt transport og infrastruktur. Med mere end 125 års innovation skaber ABB i dag fremtiden inden for industriel digitalisering, den elektriske omstilling og den fjerde industrielle revolution. ABB opererer i mere end 100 lande med mere end 132.000 medarbejdere. www.abb.com

      • Twitter
      • Facebook
      • LinkedIn
      • Weibo
      • Udskriv
      • E-mail

    Kontakt os

    For yderligere information, kontakt:
    seitp202 e82fc4858981bd09c125815a00298332